Det bedste af Vestkysten

Start & slut i Los Angeles

Priser fra 12.095 DKK

V/2 voksne & 2 børn u/12 år i delt dobbeltværelse
 
Prisen er inkl. fly t/r, hotel alle nætter og fullsize billeje.
For ændringer eller andre kombinationer – spørg USA Rejser.
USA Rejser tager forbehold for prisændringer og udsolgte datoer/dyrere rejseperioder.
Alle priser er angivet per person i delt værelse. Tillæg for afrejse i perioden 11/6-31/8

 

Bestil et tilbud - gratis og uforpligtende

Alternate Text

Rejsen skal indeholde:
Sæt mindst ét flueben

Alternate Text

Alternate Text

Alternate Text

Alternate Text

Alternate Text

Alternate Text

Eventyret venter dig Alternate Text

Det bedste af Vestkysten - 22 dage

 

Tag med USA Rejser på en klassisk 22 dages kør-selv ferie i det vestlige USA. Her vil I komme til at opleve vestkystens spændende højdepunkter. På denne smukke tur kommer I forbi storbyerne Los Angeles og San Francisco, det farverige Las Vegas, nationalparkerne Yosemite, Death Valley og Grand Canyon, samt den unikke Highway 1.

 

Dag for dag program

Dag 1-5

Ankomst Los Angeles, CA

The City of Angels eller L.A. som byen oftest kaldes er på størrelse med Sjælland. Her udklækkes hvert år nye berømtheder indenfor film og musikverdenen. Ned af Hollywoods ”Walk of Fame” ligger stjerner spredt ud på fortovet. Stjerner som John Travolta og Michael Jackson er blevet hædret og fået deres egen personlige stjerne, som hver dag besøges af turister fra hele verden. Byen emmer af ting som man kan foretage sig. Den berømte Venice Beach er med i utallige film og klart et besøg værd. Her vil man også finde Muscle Beach, hvor store pumpede mænd træner til offentlig skue. Los Angeles er ikke kun glam og glitter, som man ofte hører det i medierne. Universal Studios Hollywood, Six Flags og Disneyland finder man også her - her er noget for både børn og voksne.

Yderligere infomation

Vidste du at du med fordel kan bestille dine entré billetter hjemmefra til fx Universal Studios, Disneyland og Hop on Hop Off sightseeing bussen? Så slipper du for at stå i kø.

Dag 5-7

San Diego, CA

Kørsel: ca. 200 km.
Syd for Los Angeles ligger San Diego direkte ud til Stillehavet. San Diego står ofte i skyggen af Los Angeles og San Francisco, hvilket i virkligheden er synd. Byen som ligger tæt på den Mexicanske grænse bør opleves, specielt hvis man er til lækker strand og oplevelser man ikke ser mange andre steder. Kør op til La Jolla Cove og se de lokale svømme rundt blandt søløver og besøg det store hangarskib USS Midway, som i dag er lavet om til et museum.
En middag i det berømte Gas Lamp Quarter i downtown er også et must. Vil man opleve dyreparker, er San Diego Zoo vurderet til at være en af de bedste i verden.

Dag 7-9

Grand Canyon, AZ

Kørsel: ca. 875 km.
Grand Canyon, som ligger i det nordlige Arizona, bliver årligt besøgt af ca. 5 millioner turister. Kløften er 446 km. lang og spænder over et kæmpe areal (1.281.375 acres), som også inkluderer 168 km. af Colorado River. Med en max bredde på 30 km. og en dybde på 1,6 km. må Grand Canyon siges at have et størrelsesforhold, vi i Danmark kan have svært ved at forstå.

Dag 9-10

Bryce Canyon, UT

Kørsel: ca. 475 km.
Besøg den smukke park med klippesøjler, der står som spidser mod himlen. Parken er opkaldt efter Ebenezer Bryce, som sammen med sin kone, valgte at bosætte sig ved Bryce Canyon i 1875. Ved hotellet Best Western Ruby´s Inn er der mulighed for at udforske området på hesteryg, i sadlen på en cykel eller ATV. Endvidere er der mulighed for, på udvalgte dage, at opleve den amerikanske westernsport rodeo.

Dag 10-13

Las Vegas, NV

Kørsel: ca. 425 km.
Langt ude i ørkenen, i den amerikanske delstat Nevada, ligger Las Vegas. En by som på ingen måde minder om nogen anden by i verden. De enorme luksus hoteller langs The Strip tilbyder alle shopping og kæmpe kasinoer. Med utallige natklubber og kasinoer er det ikke underligt, at Las Vegas bliver kaldt ”The Sin City” eller ”Hangover Capital of The World”, for der kan spilles på maskiner og festes døgnet rundt.
Las Vegas er også kendt for sine enorme shows, som bliver opført på et af de mange hoteller på The Strip. Hvis man vil lidt væk fra byen og shoppe i outlets, er dette også muligt ved de to Premium Outlets, som ikke ligger særligt langt fra Las Vegas. Alternativt kan man også tage en dagstur ud til den berømte dæmning, Hoover Dam eller en helikoptertur til Grand Canyon.

Dag 13-14

Death Valley, CA

Kørsel: ca. 200 km.
Et andet sted i ørkenen, 2½ times kørsel fra Las Vegas, ligger Death Valley National Park. Med en gennemsnitstemperatur på 47 grader, behøver man ikke at sige, at man hurtigt kan få det varmt her. Selvom man måske ikke skulle tro det, vokser der omkring 900 forskellige plantearter i Death Valley, hvoraf 21 af arterne kun findes her. Badwater i Death Valley, ligger 86 meter under havoverfladen, og udgør derfor det laveste punkt i USA.

Dag 14-16

Yosemite, CA

Kørsel: ca. 500 km.
Yosemite National Park må uden tvivl være en af de mest populære nationalparker i USA. Op mod 4 millioner turister besøger hvert år parken. Yosemite Valley er hovedattraktionen i parken. Her kan man opleve de mange vandfald, som pryder parken. Beliggende i Sierra Nevada bjergene i det centrale Californien bliver Yosemite ofte kaldt kronjuvelen i det amerikanske nationalpark system. De første mennesker, som ankom til parken var ”Native Americans”. De kom til området for ca. 10.000 år siden. Miwok stammen kaldte Yosemite for Valley Ahwahnee (den gabende mund). Senere skiftede navnet til Ahwahneeche. En god idé kan være at booke en guidet tur rundt i parken med en parkranger, så man også får en masse historie med.

Dag 16-19

San Francisco, CA

Kørsel: ca. 325 km.
San Francisco er vel nok en af de mest ikoniske byer i USA. Alcatraz Fængslet er med sine utallige medvirkninger i kendte film som fx ”Flugten fra Alcatraz” og ”The Rock” den mest besøgte turistattraktion i San Francisco. Med tidligere indsatte, som de berømte og berygtede Al Capone og The Birdman, er Alcatraz bestemt et besøg værd. Sporvognene er nok det mest kendte fra gadebilledet i San Francisco. De startede i 1837, og har kørt i byen lige siden. En tur med de berømte ”cablecars” er et must, når man er i San Francisco.
Fishermans Wharf er det gamle havneområde med et stort fiskemarked. Det er her hvor båden ud til Alcatraz sejler fra. Ved Pier 39 er der rig mulighed for at se søløver, som ligger ved molen. Golden Gate Bridge er San Franciscos varetegn. USA Rejser anbefaler en gå- eller cykeltur over broen. Cykler lejes nemt hos en af de mange forhandlere eller bestilles hjemmefra.

Yderligere infomation

Golden Gate Bridge åbnede den 28. maj 1937 og består af mere end 600.000 nitter. 

Dag 19-20

Monterey, CA

Kørsel: ca. 200 km.
Når turen går ned langs Highway 1 er det oplagt at gøre stop i Monterey. Den gamle fiskerby har som i San Francisco, deres egen Fishermans Wharf. I dag er de gamle industribygninger dog lavet om til lækre restauranter. Herfra er det muligt bl.a. at tage på hvalsafari.

Dag 20-21

Pismo Beach, CA

Kørsel: ca. 290 km.
Længere nede ad Highway 1 ligger badebyen Pismo Beach. En hyggelig lille by med lækre spisesteder. Ved stranden er det ikke svært at finde surfere, da der næsten altid er bølger. Dyp tæerne i Stillehavet, hvor horisonten går ud i det uendelige.

Dag 21-22

Ventura Beach, CA

Kørsel: ca. 200 km.
Ventura Beach er den sidste destination inden hjemrejsen til Danmark. På vej mod Ventura Beach kan man fx stoppe i Solvang til frokost. Byens befolkning værner om sine danske aner. Her finder man alt fra gamle vindmøller til smørrebrød og Carlsberg. I Ventura Beach kan man få ordnet den sidste shopping, bade i poolen eller på stranden inden hjemrejsen til Danmark fra Los Angeles.

The Great West har følgende inkluderet:

  • Flybillet t/r til og fra Los Angeles, inkl. alle skatter og afgifter.
  • Hertz fullsize billeje med fri kilometer, første tank benzin, 2 førere over 25 år og alle forsikringer. Det er muligt at opgradere til en større og bedre bil mod tillæg.
  • 21 hotelovernatninger på min. 3* hotel. De valgte hoteller er af god standard med eget bad og toilet.
  • Bidrag til rejsegarantifonden og EU ansvarsforsikring.

De, der har specielle ønsker til drømmerejsen, kan bruge dette som inspiration. Vi skræddersyr hele kør-selv-ferien, så det passer præcist til jeres ønsker og behov, med hoteller andre steder, anden biltype, start og slut i forskellige byer eller flere/færre overnatninger.

Velkommen til USA Rejsers verden - Vi gi’r råd til en bedre ferie

Highlights på turen

  • Hollywood Boulevard
  • Disneyland
  • Universal Studios
  • USS Midway
  • Grand Canyon
  • Cirque de Soleis
  • Death Valley
  • Yosemite Nationalpark
  • China Town
  • Alcatraz
  • 17 mile drive
  • Den danske by Solvang
  • Santa Monica Pier
  • Hollywood skiltet
Top