Vestkysten De Luxe

Start i New York & slut i Los Angeles

Priser fra 15.895

V/2 voksne & 2 børn u/12 år i delt dobbeltværelse

Prisen er inkl. fly t/r, hotel alle nætter og fullsize billeje.
For ændringer eller andre kombinationer – spørg USA Rejser.
USA Rejser tager forbehold for prisændringer og udsolgte datoer/dyrere rejseperioder.
Alle priser er angivet per person i delt værelse. Tillæg for afrejse i perioden 11/6-31/8

 

Bestil et tilbud - gratis og uforpligtende

Alternate Text

Rejsen skal indeholde:
Sæt mindst ét flueben

Alternate Text

Alternate Text

Alternate Text

Alternate Text

Alternate Text

Alternate Text

Eventyret venter dig Alternate Text

Vestkysten De Luxe - 19 dage

 

USA Rejser har sammensat denne lækre og eksklusive rundrejse, hvor du oplever det bedste fra øst og vest. Alle hoteller er nøje udvalgt og er 4 eller 5 stjernet. Denne rejse er perfekt til den lidt kræsne gæst, som sætter pris på de små detaljer og gerne vil bo godt.

 

Dag for dag program

Dag 1-5

Ankomst New York, NY

Byen der aldrig sover, The Big Appel og Gotham City – kært barn har mange navne. New York City er den folkerigeste by i USA. Uden tøven må man sige, at New York City er en af de mest kendte byer i verden. Tag en tur i Empire State Building eller det nye One World Trade Center Observatory. Stå på Times Square, hvor pladsen er fyldt med alverdens neonskilte eller spis på nogen af de lækreste restauranter i USA. Tag en spadsertur på Brooklyn Bridge og kom ned til Little Italy og China Town – Eller hvad med at tage en sejltur ud til Statue of Liberty?
Central Park er rammen for en dejlig dag ude i naturen selv om parken ligger midt i New York. Midt inde i parken kan du næsten ikke høre bilerne, så det føles som at være langt ude i skoven. Hop på en af de mange hestevogne, som tager dig gennem parken og nyd dette fristed midt i en af verdens mest hektiske byer.
Husk at bestille billet til en af de mange musicals som spiller hver aften. Hvis du er til et godt grin, så er Stand Up også meget populært.
Billetter kan typisk købes på Times Square.

Yderligere infomation

Du kan med fordel bestille dine entrébilletter hjemmefra til fx Empire State Building og Frihedsgudinden. Vi anbefaler varmt en Helikoptertur over Manhattan med HeliNy. USA Rejser kan hjælpe med at bestille plads.  

Dag 5-8

Hollywood, CA

Fra New York går turen med indenrigsfly til
The City of Angels eller L.A. som byen oftest kaldes er på størrelse med Sjælland. Her udklækkes hvert år nye berømtheder indenfor film og musikverdenen. Ned af Hollywoods ”Walk of Fame” ligger stjerner spredt ud på fortovet. Stjerner som John Travolta og Michael Jackson er blevet hædret og fået deres egen personlige stjerne, som hver dag besøges af turister fra hele verden. Byen emmer af ting som man kan foretage sig. Den berømte Venice Beach er med i utallige film og klart et besøg værd. Her vil man også finde Muscle Beach, hvor store pumpede mænd træner til offentlig skue. Los Angeles er ikke kun glam og glitter, som man ofte hører det i medierne. Universal Studios, Six Flags og Disneyland finder man også her - her er noget for både børn og voksne.

Dag 8-11

Las Vegas, NV

Kørsel: ca. 450 km.
Langt ude i ørkenen, i den amerikanske delstat Nevada, ligger Las Vegas. En by som på ingen måde minder om nogen anden by i verden. De enorme luksus hoteller langs The Strip tilbyder alle shopping og kæmpe kasinoer. Med utallige natklubber og kasinoer er det ikke underligt, at Las Vegas bliver kaldt ”The Sin City” eller ”Hangover Capital of The World”, for der kan spilles på maskiner og festes døgnet rundt.
Las Vegas er også kendt for sine enorme shows, som bliver opført på et af de mange hoteller på The Strip. Hvis man vil lidt væk fra byen og shoppe i outlets, er dette også muligt ved de to Premium Outlets, som ikke ligger særligt langt fra Las Vegas. Alternativt kan man også tage en dagstur ud til den berømte dæmning, Hoover Dam eller en helikoptertur til Grand Canyon.

Dag 11-13

Yosemite, CA

Kørsel: ca. 700 km.
Yosemite National Park må uden tvivl være en af de mest populære nationalparker i USA. Op mod 4 millioner turister besøger hvert år parken. Yosemite Valley er hovedattraktionen i parken. Her kan man opleve de mange vandfald, som pryder parken. Beliggende i Sierra Nevada bjergene i det centrale Californien bliver Yosemite ofte kaldt kronjuvelen i det amerikanske nationalpark system. De første mennesker, som ankom til parken var ”Native Americans”. De kom til området for ca. 10.000 år siden. Miwok stammen kaldte Yosemite for Valley Ahwahnee (den gabende mund). Senere skiftede navnet til Ahwahneeche. En god idé kan være at booke en guidet tur rundt i parken med en parkranger, så man også får en masse historie med.

Yderligere infomation

Bestil en guidet tur med en Park Ranger.

Dag 13-16

San Francisco, CA

Kørsel: ca. 325 km.
San Francisco er vel nok en af de mest ikoniske byer i USA. Alcatraz Fængslet er med sine utallige medvirkninger i kendte film som fx ”Flugten fra Alcatraz” og ”The Rock” den mest besøgte turistattraktion i San Francisco. Med tidligere indsatte, som de berømte og berygtede Al Capone og The Birdman, er Alcatraz bestemt et besøg værd. Sporvognene er nok det mest kendte fra gadebilledet i San Francisco. De startede i 1837, og har kørt i byen lige siden. En tur med de berømte ”cablecars” er et must, når man er i San Francisco.
Fishermans Wharf er det gamle havneområde med et stort fiskemarked. Det er her hvor båden ud til Alcatraz sejler fra. Ved Pier 39 er der rig mulighed for at se søløver, som ligger ved molen. Golden Gate Bridge er San Franciscos varetegn. USA Rejser anbefaler en gå- eller cykeltur over broen. Cykler lejes nemt hos en af de mange forhandlere eller bestilles hjemmefra.

Dag 16-17

Monterey, CA

Kørsel: ca. 200 km.
Når turen går ned langs Highway 1 er det oplagt at gøre stop i Monterey. Den gamle fiskerby har som i San Francisco, deres egen Fishermans Wharf. I dag er de gamle industribygninger dog lavet om til lækre restauranter. Herfra er det muligt bl.a. at tage på hvalsafari.

Dag 17-19

Santa Barbara, CA

Kørsel: ca. 375 km.
Santa Barbara er badebyen hvor palmetræer står side om side langs den otte km. lange strandpromenade. Modsat mange andre byer i USA, ser du ikke bygninger højere end max 4 etager. Nyd solnedgangen over Stillehavet i byen, der i tidernes morgen blev grundlagt af de spanske kolonister. Tag ned til State Street, hvor du finder gode restauranter og shoppemuligheder.

West Coast De Luxe har følgende inkluderet:

  • Flybillet til New York, indenrigsfly og hjem fra Los Angeles, inkl. alle skatter og afgifter.
  • Hertz large SUV billeje med fri kilometer, første tank benzin, 2 førere over 25 år og alle forsikringer. Det er muligt at opgradere til en større og bedre bil mod tillæg.
  • 18 hotelovernatninger på min. 4* hotel. De valgte hoteller er af god standard med eget bad og toilet.
  • Bidrag til rejsegarantifonden og EU ansvarsforsikring.

De, der har specielle ønsker til drømmerejsen, kan bruge dette som inspiration. Vi skræddersyr hele kør-selv-ferien, så det passer præcist til jeres ønsker og behov, med hoteller andre steder, anden biltype, start og slut i forskellige byer eller flere/færre overnatninger.

Velkommen til USA Rejsers verden - Vi gi’r råd til en bedre ferie

Highlights på turen

  • Central Park
  • Empire State Building
  • Frihedsgudinden og Ellis Island
  • Santa Monica Pier
  • Las Vegas Outlets
  • Cirque de Soleis
  • Hvalsafari
  • Yosemite Nationalpark
  • Sporvognene
  • Alcatraz
  • Golden Gate
  • Fishermans Wharf
  • Santa Barbara
  • Highway 1
Top