Salt Lake City

Bestil et tilbud - gratis og uforpligtende

Alternate Text

Rejsen skal indeholde:
Sæt mindst ét flueben

Alternate Text

Alternate Text

Alternate Text

Alternate Text

Alternate Text

Alternate Text

Eventyret venter dig Alternate Text

Salt Lake City

Storbyen Salt Lake City er hovedstaden i den smukke stat Utah. Byen blev i 1847 grundlagt af de første mormoner i USA, som var anført af Brigham Young, som havde gået hertil helt fra Illinois. Han valgte at opbygge et samfund og den mormonske trosretning her. Byen er stadig i dag hovedsæde for den mormonske tro, og adskillige af de store seværdigheder i byen har relation til trosretningen.

Udover den mormonske tro er Salt Lake City kendt for dens utroligt smukke lokation. Byen ligger i en dal i Rocky Mountains cirka 1300-1600 meter over havets overflade.

Hvis man er interesseret i den mormonske trosretning og ønsker at lære mere om den, så er man uden tvivl kommet til det helt rigtige sted, men Salt Lake City byder på meget mere end det. Her finder man nemlig også smukke grønne områder, et planetarium og mange smukke bygninger.

Den mormonske trosretning:

Det altoverskyggende tema i Salt Lake City er den mormonske tro, og mange af de største seværdigheder her, er derfor også bygninger og monumenter der har med trosretningen at gøre. Temple Square er byens centrum når det kommer til seværdigheder. Området er hælligt for mormoner og det er med god grund.

Her finder man f.eks. The Mormon Temple som med sine 6 store granitspidser tårner op i landskabet. Bygningen er fra 1893, og på spidsen af det højeste af de 6 tårne ses statue af englen Moroni, som er meget vigtig i den mormonske trosretning. Besøgende kan desværre kun iagttage det smukke tempel udefra, da kun mormoner er tilladt indenfor.

Udover The Mormon Temple finder man ved Temple Square også den fascinerende bygning The Mormon Tabernacle her. Den smukke bygning blev færdigbygget i 1875 med henblik på at skulle fungere som mødested for mormoner i byen.

I 1947 på 100 års dagen for mormonernes ankomst til Salt Lake City blev ”This is the Place Monument” offentliggjort. Monumentet fortæller historien om Brigham Young og hans følgere som efter godt 2100 kilometers vandring ankom til en dal, som Young kunne genkende fra et syn han havde haft. Med et udbrød Young ”This is the place!” og et monument er nu oprejst her for at mindes mormonernes ankomst til Salt Lake City.

Smuk arkitektur:

Salt Lake City har udover de ovennævnte seværdigheder rigtigt mange smukke bygninger som bestemt er et besøg værd. The State Capitol er staten Utah’s hovedsæde. Bygningen ligger på en bakketop cirka 100 meter over resten af byen og kan derfor ses fra mange forskellige steder i byen. Gå på opdagelse i bygningen, hvor adskillige smukke rum kan besøges heriblandt et rum der kaldes ”The Golden Room”.

Endnu en af seværdighederne man finder ved Temple Square er Joseph Smith Memorial Building, som er en utroligt stor og smuk bygning der er opkaldt efter mormonernes første præsident. Bygningen er fra 1911 og hed oprindeligt Hotel Utah, men blev sidenhen omdøbt til det navn den har i dag. Når I besøger Salt Lake City kan I evt. overveje at spise frokost eller aftensmad i en af bygningen lækre restauranter.

Top
google-site-verification: googledede761670f5488f.html