Rejse
Barbados & St. Lucia
Varighed
15 dage
Fra pris
16.495 kr.
Badeferie & Ø-hop

Barbados & St. Lucia Ø-hop

Tag på et fantastisk ø-hop i Caribien og oplev to farverige øer. En blanding af historie, kultur, madoplevelser og helt uimodståelige flotte sandstrande venter kun på at blive opdaget. Frodige regnskove, vulkaner og et rigt dyreliv er blot nogen af de mange oplevelser som Barbados og St. Lucia har a t byde på.

Barbados & St. Lucia har følgende inkluderet

  • Flybillet til Barbados og hjem fra St. Lucia, inkl. alle skatter og afgifter.
  • Indenrigsfly mellem Barbados og St. Lucia
  • 14 hotelovernatninger på minimum 3-stjernet hotel.
  • Bidrag til rejsegarantifonden og EU ansvarsforsikring.

Velkommen til USA Rejsers verden - Vi gi’r råd til en bedre ferie

Barbados

Barbados har lækre strande, en spændende historie, et rigt udbud af kultur, sport og aktiviteter. Havet omkring Barbados er noget af det mest klare i verden og derfor perfekt til dykning og snorkling, hvor I kan se koralrev, farvestrålende fisk og skibsvrag på havbunden. Øen har nogle af de bedste golfbaner i Caribien, hvis man elsker at spille golf. Befolkningen er venlig og klimaet er behageligt året rundt.

St. Lucia

St. Lucia er den perfekte destination for dem, der vil have en afslappende strandferie med mulighed for at være aktiv samt opleve en charmerende ø-kultur. Til naturvandrere er der den frodige regnskov, Pidgeon Island National Park og Tet Paul Nature Trail. La Soufrière, med den majestætiske vulkanske Pitons i baggrunden, er kendt for sine svovlkilder og mudderbade.

To øer, én stor oplevelse

Barbados er kendt for sine smukke strande, krystalklart vand og venlige lokalbefolkning. Her kan du slappe af på populære strande som Crane Beach og Sandy Lane, eller tage på snorkelture for at udforske det farverige marine liv. Øen har også en rig kulturhistorie; besøg Bridgetown, der er på UNESCOs verdensarvsliste, og lær om øens kolonitid. Barbados er også berømt for sin romproduktion, så glem ikke at tage en rundvisning på en af de lokale romfabrikker.

St. Lucia, derimod, er kendt for sin storslåede natur og dramatiske landskaber. De ikoniske Pitons, to stejle vulkanske toppe, er et must-see og tilbyder fantastiske vandreture med betagende udsigt. Øen er også hjemsted for de smukke Anse Chastanet og Sugar Beach, hvor du kan nyde solen og det varme vand. St. Lucia byder desuden på et rigt dyreliv og frodige regnskove, perfekt til dem, der elsker at udforske naturen.

Begge øer har et væld af lokale retter, der er værd at smage, fra friskfanget fisk til krydret karibisk mad. Uanset om du ønsker afslapning eller eventyr, vil Barbados og St. Lucia give dig uforglemmelige minder.