Velkommen til Kissimmee - hjertet af Florida

Kissimmee er en by der ligger tæt på Orlando. Her har I alle forudsætninger for at udleve drømmeferien. Med verdensberømte nationalparker næsten lige uden for døren, alligatorer i massevis og shoppingsmuligheder i verdensklasse har Kissimmee i årevis været en attraktiv familieorienteret sommerdestination også for børnefamilier.  

Centralt i Florida er denne hyggelige charmerende by placeret midt i mellem attraktioner og masser af aktiviteter, kendt for sine off-the-beaten-path eventyr, endeløs solskin og sin nærhed til verdensberømte temaparker. Her i hjertet af Florida findes samtidig et hav af overnatningsmuligheder. Uanset om I ønsker at bo på luksuriøse hoteller, i en privat villa, på et hyggeligt motel eller at komme forbi i en autocamper, så vil I finde jer til rette i Kissimmee.

Kissimmee, er pakket med så mange muligheder for familievenlige aktiviteter, at det er forståeligt, hvorfor så mange familier vælger at besøge det centrale Florida år efter år. Oplev naturen på tætteste hold fra en luftbåd gennem sumpene eller samle appelsiner i en lokal plantage. Passér det historiske centrum for at få en mere lærerig adspredelse eller få et indblik i livet ved århundredeskiftet på Osceola County Historical Society. I Floridas hjerte, Kissimmee er I garanteret oplevelser for livet!

Forlystelsesparker

Denne by i Florida er kun nogle få minutters kørsel fra Walt Disney Worlds temaparker - verdens største forlystelseskompleks. I et af de mest magiske steder på jorden, lige uden for døren til Kissimmee, Florida, omdannes hvert øjeblik til evigtvarende minder. 

Parken Universal Orlando Resort er endvidere placeret kun få minutter væk fra Kissimmee. Parken vil med garanti berige hele familien med uforglemmelige livsoplevelser, som til enhver tid vil erindres. 

Shopping i Kissimmee

Brænder du for shopping, vil du blive fortryllet i Kissimmee. Uanset om du er til indkøbscentre, designer- eller specialbutikker, har du mulighed for at designe hele Kissimmee ferien i det centrale Florida omkring shopping, hvor du er garanteret vrimlende muligheder, der matcher dine behov og ønsker. Premium Outlets, The Florida Mall og The Mall at Millenia er blot nogle indkøbssteder, der tilbyder alt fra normale butikker til designer butikker. Det er også muligt at udforske de charmerende butikker i Celebration town center. 

Transport

Der er adgang til busser, taxaer og shuttlebusser, så man har mulighed for at komme rundt. Hvis du har lejet en bil, kan du nemt navigere dig fra sted til sted og USA Rejser anbefaler at du lejer en bil. På den måde har du større bevægelsesfrihed og er ikke afhængig af bustider. Dog skal vi gøre opmærksom på, at det koster penge, at parkere ved de forskellige temaparker, hvilket selvfølgelig også gælder autocampere.
Iceland Air, Delta Airlines, British Airlines og Lufthansa sørger for, at du nemt kan melde din ankomst i Kissimmee samt Orlando og nyde det behagelige varme klima, som det centrale Florida byder på.