Lige ved indgangen til Rocky Mountain bjergene ligger Denver – Colorados hovedstad. Denver ligger præcis en mil over havets overflade, og derfor går byen også under navnet ’The Mile High City’.
Med sneklædte bjerge i baggrunden er Denver en smuk perle midt i det gamle vilde vest og der venter store naturoplevelser, så snart du forlader Denvers hyggelige kvarterer.
Da man i 1858 fandt guld begyndte håbefulde guldgravere at strømme til Denver. I dag er der ikke mere guld tilbage, men Denver har beholdt sin hyggelige charme, og især den gamle bydel LoDo bærer præg af, at Denver er en gammel guldgraver by.
Dengang var Denver en del af ”det vilde vest”, men i dag har Denver også moderne shopping centre, grønne parker og spændende museer, der alt sammen er med til at gøre ’The Mile High City’ til en attraktiv destination for en USA rejse.
I Denver bager solen 300 dage om året og med masser af naturoplevelser lige udenfor byen, står oplevelserne i kø.
Så book din flybillet og dit Denver hotel i dag og gå på opdagelse i Rocky Mountains og den gamle guldgraver by Denver.
Se vores The Real America Rundrejse her
Parker og haver
Parker og haver
Denver byder på flere parker og haver, om det så er til en stille og rolig dag med afslapning eller adrenalinpumpende rutsjebaner.
• Botanisk have: Trænger du til et roligt øjeblik i skønne omgivelser, skal du slå et smut forbi Denvers botaniske have. Her er et væld af smukke blomster, en japansk have og flere bambusskulpturer.
• Denver Zoo: I den hyggelige Denver Zoo er der dyr i alle afstøbninger, og rejser du med børn, er parken et yderst godt sted at tilbringe en dag.
• Six Flags Elitch Garden: Skal der lidt mere fart over feltet, er forlystelsesparken Six Flags Elitch Garden det rette sted. Her er både vilde rutsjebaner for vovehalsene og mere familievenlige forlystelser. Bliver det for varmt at gå rundt i solen, byder Six Flags Elitch Garden også på et stor vandland med vandrutsjebaner og et legeland.
Mad og Drikke
Spisesteder i Denver
Denver byder på masser af gode restauranter og caféer, og byen kan også prale af flere prisvindende restauranter.
Vil du smage den lokale specialitet, skal du bestille Rocky Mountain Oysters, der, som navnet ellers antyder, ikke er østers, men derimod tyretestikler. Det skulle efter sigende smage fantastisk.
Museer i Denver
Museer
Denver byder på flere interessante museer.
• Buffalo Bill museum: Buffalo Bill levede i 1860’ernes vilde vest. Her jagtede han bøfler og var nær ven med de lokale indianere. På Buffalo Bills museum får du et interessant indblik i Buffalo Bills historie og livet på prærien.
• Wings Over the Rockies Air and Space Museum: Ca. 9 km fra Denver finder du dette imponerende museum med en stor samling af sjældne fly samt en interessant udstilling om rumfart.
• Denver Art Museum: På Denver Art Museum finder du en stor samling af kunst. Her kan du se alt lige fra afrikansk og asiatisk kunst til kunst om det vilde western og mere moderne kunst.
Transport i Denver
Transport i Denver
Det er nemt at komme rundt i Denver med offentlig transport. Med et stort net af sporvogne – light rail - og busser kommer du oftere hurtigere frem med offentlig transport end i bil.
Naturen
Naturen omkring Denver
Denvers placering ved Rocky Mountains gør byen til et godt udgangspunkt for oplevelser i naturen, og er du til en aktiv ferie, er der også masser af muligheder for det med bl.a. fiskeri, vandreture, rafting og ridning.
Området omkring Denver byder også på flere nationalparker, fx Rocky Mountain National Park og Denver Cherry Creek Bike Path, hvor der er gode ride- cykel- og vandreruter. Når du besøger nationalparkerne oplever du også en helt fantastisk smuk natur med skovklædte bjerge, flotte udsigter og et rigt dyreliv med ørne og bøfler.
Trænger du til at blive kølet ned, finder du også nogle af regionens bedste skibakker tæt på Denver, hvor Aspen nok er det mest kendte sted.
Lidt ekstra
Lidt ekstra Denver
Denver byder på masser af oplevelser både for øl-entusiaster, kunst- og historieinteresserede. USA rejser foreslår:
• Coors Light øl: Øl-entusiaster og andre øl-elskere må ikke gå glip af en tur til verdens største bryggeri Coors, der ligger i Denver. Her får du en 30 minutters rundvisning som selvfølgelig slutter af med smagsprøver på de våde varer.
• Gallerier: Denver er rig på små og større gallerier, hvor kunstinteresserede kan slå sine folder.
• Colorado State Capital: Gå en tur i Denver centrum og oplev den hyggelige atmosfære. Her vil du især lægge mærke til Colorado State Capital, der er regeringsbygningen. Du kan kende den på lang afstand, fordi den har en kuppel af ægte guld, og herfra har du desuden en fantastisk udsigt til Rocky Mountains.
• Georgetown: Ca. en times kørsel fra Denver finder du Georgetown. Georgetown er en lille og utrolig hyggelig, historisk by, hvor du føler dig hensat til slutningen af 1800 tallet. Byens mange victorianske huse er meget smukke, og i byens små butikker kan du købe antikke varer. Om sommeren kan du desuden tage en tur med et lille damptog, der tager dig ud i bjergene omkring byen. Det er ren western-idyl i Georgetown.