Velkommen til Kissimmee - hjertet af Florida

Er du vild med naturen og elsker at lave udendørsaktiviteter, så vil du i den grad synes om Kissimmee.
Kissimmee er et fantastisk sted for udendørsaktiviteter, hvor naturen og eventyret mødes. Centralt i Florida er denne hyggelige charmerende by placeret midt i mellem attraktioner, masser af aktiviteter, kendt for sine off-the-beaten-path eventyr, endeløs solskin og sin nærhed til verdensberømte temaparker. Kendte nationalparker næsten lige uden for døren, alligatorer i massevis og shoppingsmuligheder i verdensklasse har gjort Kissimmee til en attraktiv familieorienteret sommerdestination også for børnefamilier.
Her i hjertet af Florida findes samtidig et hav af overnatningsmuligheder. Uanset om I ønsker at bo på luksuriøse hoteller, i en privat villa, på et hyggeligt motel eller at komme forbi i en autocamper, så vil I finde jer til rette i Kissimmee.

Aktiviteter  

Tag en kajaktur på Kissimmee Chain of Lakes, hvor man kan opleve det rige dyreliv og nyde den smukke natur. For dem, der elsker at vandre, er der flere naturskønne stier i området, ideelle til både gåture og cykelture. Desuden tilbyder Kissimmee golfbaner af høj kvalitet for golfentusiaster. 
Ønsker du lidt mere adrenalin i blodet, kan du prøve ziplines og nyde den smukke udsigt mens du svæver mellem trætoppe og henover betagende sumpområder.

Everglades National Park Vest for Miami ligge The Everglades. Det er et stort sumpområde, der især er kendt for sine mange, store alligatorer. Tag ud i sumpen om bord på en Air Boat. Oplev i fuld fart det rige fugleliv, de mange alligatorer som lever her eller besøg en alligatorfarm og kom helt tæt på de på én gang skræmmende og fascinerende krybdyr.

Shopping i Kissimmee

Brænder du for shopping, vil du blive fortryllet i Kissimmee. Uanset om du er til indkøbscentre, designer- eller specialbutikker, har du mulighed for at designe hele Kissimmee ferien i det centrale Florida omkring shopping, hvor du er garanteret vrimlende muligheder, der matcher dine behov og ønsker. Premium Outlets, The Florida Mall og The Mall at Millenia er blot nogle indkøbssteder, der tilbyder alt fra normale butikker til designer butikker. Det er også muligt at udforske de charmerende butikker i Celebration town center. 

Forlystelsesparker

Denne by i Florida er kun nogle få minutters kørsel fra Walt Disney Worlds temaparker - verdens største forlystelseskompleks. I et af de mest magiske steder på jorden, lige uden for døren til Kissimmee, Florida, omdannes hvert øjeblik til evigtvarende minder. 

Parken Universal Orlando Resort er endvidere placeret kun få minutter væk fra Kissimmee. Parken vil med garanti berige hele familien med uforglemmelige livsoplevelser, som til enhver tid vil erindres. I Universal's Islands of Adventure har du mulighed for, at udforske fabelagtige filmuniverser, lige fra Harry Potters magiske verden, til superhelte som Spiderman og Hulk. - Og hvorfor ikke fortsætte eventyret ved, at besøge det verdenskendte Universal Studios, hvor du kan være filmstjerne og centrum i nogle af de største film, som fx Jurassic Park og Transformers 3D. Man kan altså med fordel købe billetter til begge parker og få en fuldbyrdet oplevelse i filmens verden. 

En anden attraktion tæt på Kissimmee, er SeaWorld Orlando. Her kan du nyde dagen ved, at opleve de fantastiske shows med de enorme spækhuggere og delfiner. Rejser du med mindre børn, er SeaWorld er godt valg, da forlystelserne er meget børnevenlige. 

Walt Disney World ligger kun få minutter fra Kissimmee, og er klart et besøg værd og et sikkert hit, når du rejser med børn.