Endnu et sted i Washington, der er fyldt med monumenter og minder, er den gamle Arlington kirkegård. På kirkegården ligger faldne soldater begravet helt tilbage fra Den Amerikanske Borgerkrig i 1860’erne og op til krigene i Irak og Afghanistan.
På Arlington kirkegården er der stilhed og ro, og de grønne plæner fyldt med hvide gravsten giver en helt speciel atmosfære.
Den nok mest berømte personlighed, der ligger begravet på Arlington kirkegården i Washington, er den tidligere præsident John F. Kennedy, der blev myrdet i 1963. Ved hans grav brænder en evig flamme til minde om en af USA’s mest elskede præsidenter.