I New York finder du nogle af verdens bedste museer. Nogle af de største og mest anbefalelsesværdige er:

Guggenheim: Her kan du se kunst fra sidste halvdel af 1800-tallet til i dag. Er du arkitekturinteresseret kan du også nøjes med blot at gå forbi den cylinderformede bygning, der stikker ud blandt New Yorks mange firkantede skyskrabere.

MOMA - Museum of Modern Art: Her finder du en enorm samling af moderne kunst. Andy Warhole, Frida Kahlo og Pablo Picasso er bare nogle af de kunstnere, der udstilles på New Yorks Museum of Modern Art.

The Metropolitan Museum: Med over 2 mio. udstillede genstande er Metropolitan et af verdens største. Museet huser en bred samling af kunstværker fra hele verden, og du skal nok regne med at sætte nogle timer af til et besøg her.