I det sumpede land ud til Mississippi-floden finder du sydstatscharme, jazzmusik og velsmagende lokale retter i New Orleans.
Først franske og siden spanske kolonister har gjort New Orleans til en kulturel sydstatsperle med en helt særlig stemning og atmosfære, som du ikke finder andre steder i USA.
Franske kolonister, Cajun-folket, slog sig ned i New Orleans i 1700-tallet og skabte deres egen kultur med mad og musik, som stadig sætter sit præg på New Orleans i dag. New Orleans er byen, hvor jazzen opstod og musik og fest er nogle af nøgleordene.
Hvis du ikke har en lejebil på din New Orleans rejse, så er den nemmeste måde at komme rundt at hoppe på en af de gamle sporvogne. Der er masser af linjer at vælge imellem, og du kan fx tage en sporvogn langs Mississippi og nyde udsigten undervejs.