Der findes flere forlystelsesparker i og omkring Los Angeles.
Universal Studios: Hvis du har set Psycho, Jurassic Park eller The Simpsons, så kender du filmselskabet Universal Studios. I deres Los Angeles forlystelsespark er der gang i den med vilde rutsjebaner, en tur bag kulisserne i filmselskabets gamle klassikere og en 4D biograf.
Parken er en stor oplevelse, dog er der ikke forlystelser for de mindre børn.
Da Universal Studios er meget velbesøgt, kan det anbefales at betale lidt ekstra for indgangen og få et såkaldt 'Front of Line Pass', der giver dig direkte adgang til de mange forlystelser.
Disneyland Park Californien: Rejser du med mindre børn til Los Angeles, må du ikke gå glip af en tur i det eventyrlige Disneyland. Her møder du Mickey Mouse, Snehvide og alle de andre Disneyfigurer, og du kan sagtens bruge en hel dag eller to i den enorme park.
Six Flags Magic Mountain: Du skal ikke være bange for fart, højder og loops, hvis du besøger forlystelsesparken Six Flags Magic Mountain nord for Los Angeles. Her finder du nemlig nogle af verdens vildeste rutsjebaner. Er du derimod en vovehals og rutsjebane-elsker, så må du ikke gå glip af et besøge i dette ”adrenalin-boost” af en forlystelsespark.