Hvilke forlystelser og shows findes der i Las Vegas?

Las Vegas er meget mere end spil og fest og rundt omkring i byen, finder du underholdning for hele familien.

Las Vegas Shows: Las Vegas tiltrækker hver dag mere eller mindre kendte komikere, tryllekunsterne, musikere og andet godtfolk, der vil gøre alt for at underholde dig. Dertil kommer de mere fantasifulde og anderledes shows, og det er kun fantasien, der sætter grænser i Las Vegas. Tjek Las Vegas’ hjemmeside, for mere information om aktuelle shows. http://www.lasvegas.com

Underholdning på hotellerne: Hvert hotel sit tema og hvert hotel sin form for underholdning. Tag på rundtur på de forskellige Las Vegas hoteller og lad dig underholde. Prøv fx rutsjebanen på hotellet New York, New York, se vandshowet i fontænen foran Bellagio eller oplev vulkanen der går i udbrud på hotellet Mirage en gang i timen.

Stratosphere Tower: Nyd en fantastisk udsigt over Las Vegas i det 350 meter høje Stratosphere Tower, der ligger som en del af hotellet af samme navn. Stratosphere Tower har flere observationsdæk og restauranter for dem, der foretrækker et stille og roligt besøg. For vovehalsene findes der i Stratosphere Tower fire forlystelser, der med garanti vil få pulsen til at stige og adrenalinen til at pumpe, når der bydes på fri fald, rutsjebaner og en karrusel – 350 meter over jorden.