Seattle byder på flere spændende museer
Vores rejser til Seattle byder også på en masse spændende museer. Besøg f.eks. Chihuly Garden and Glass, der siden 2012 har tilbudt besøgende en meget unik oplevelse. Her kan man se et utal af glas-skulpturer i et væld af forskellige farver, hvis unikke design uden tvivl vil imponere en.
Lidt syd for Seattle finder man desuden Museum of Flight, som er et besøg værd for alle flyentusiaster og dem, der har en lille pilot gemt i maven. Dette museum indeholder nemlig et utal af spændende fly, og mange af dem hænger ned fra loftet, så du har mulighed for at se dem i deres rette element. Lyder dette som noget for dig? Så hjælper vi dig gerne med at skaffe billetter, hvis du vælger en af vores rejser til Seattle.
Udenfor museet kan man komme ind i et af kun fire Concorder, der er udstillet udenfor Europa, samt den første jet-udgave af Air Force One, som blev brugt af John F. Kennedy, Lyndon B. Johnson og Ronald Reagan. Uanset om du er interesseret i fly eller blot er ude efter en anderledes oplevelse, så garanterer disse museer dig en interessant oplevelse, hvis du rejser til Seattle.