Mount Rainier National Park er placeret i delstaten Washington i den nordvestlige del af USA. Nationalparken blev etableret i 1899 som blot den femte i USA. Parkens helt store seværdighed er Mount Rainier der har en højde på hele 4.390 meter. Naturen omkring Mount Rainier er utroligt smuk. Her findes bl.a. dale, vandfald, smukke blomsterenge, urskove og mere end 25 gletsjere. Mount Rainier er utroligt populær iblandt bjergbestigere – mere end 10.000 forsøger hvert år at nå den snebedækkede top.