ETA forhåndsgodkendelse

Indrejsetilladelse (ETA) for danske statsborgere, der ønsker at rejse til Storbritannien. (England, Skotland, Wales og Nordirland)

For at kunne rejse til Storbritannien skal der søges om en elektronisk forhåndsgodkendelse (ETA -Electronic Travel Authorisation), inden indrejse kan finde sted.

Det er dit eget ansvar at sikre, at du overholder Storbritanniens ind- og udrejseregler. Det er landets myndigheder, som fastlægger ind- og udrejsereglerne for landet, og det er dem, der kan afgøre, om du opfylder kravene.

Transit-passagerer skal IKKE have ETA

Passagerer der blot skal skifte fly/mellemlande i Storbritannien skal IKKE søge om ETA

Fakta om ETA forhåndsgodkendelse til Storbritannien:

  • Du skal ansøge om ETA forud for rejsen til Storbritannien (dvs. England, Skotland, Wales og Nordirland).
  • ETA til Storbritannien træder i kraft for danske statsborgere den 2. april 2025.
  • ETA til Storbritannien kræves uanset hvordan du ankommer til Storbritannien.
  • ETA til Storbritannien vil være knyttet til dit pas og gyldigheden er to år eller indtil passet udløber – alt efter hvad der kommer først.
  • Du vil kunne foretage flere rejser til Storbritannien på op til 6 måneder inden for disse to år.

Transit-passagerer skal IKKE have ETA

Passagerer der blot skal skifte fly/mellemlande i Storbritannien skal IKKE søge om ETA

Hvad koster ETA til Storbritannien?

  • ETA til Storbritannien koster 16 GBP (britiske pund) pr. person, og ALLE rejsende, herunder spædbørn og børn skal havet eget ETA.
  • Betaling kan foretages med betalingskort, Apple Pay eller Google Pay.

Det skal du bruge ifm. ETA ansøgningen til Storbritannien

  • Dit fysiske pas som benyttes ifm. rejsen
  • Adgang til e-mail
  • Betalingskort / Apple Pay / Google Pay

Som en del af ansøgningsprocessen skal du:

  • Uploade et billede af dit pas
  • Uploade et ansigtsbillede af ansøgeren


Det er ikke nødvendigt at angive rejsedetaljer.

Her søger du ETA til Storbritannien

Husk at søge om ETA i god tid inden afrejse. Du søger hurtigst og nemmest ved at benytte
"UK ETA app'en", men det er også muligt at ansøge online.

Godkendelse af ETA

  • Du modtager en e-mail, når der er truffet en beslutning om din ETA ansøgning.
  • Normalt modtager du denne e-mail inden for 3 hverdage, i nogle tilfælde dog hurtigere.
  • Enkelte ETA ansøgninger kan tage længere end 3 hverdage.
  • Du kan slette ETA appen, når du er færdig med din ansøgning.
  • Din ETA ansøgning er tilknyttet dit pas, og du behøver ikke at vise andet, når du rejser ind i Storbritannien.