Bestil et tilbud - gratis og uforpligtende

Alternate Text

Rejsen skal indeholde:
Sæt mindst ét flueben

Alternate Text

Alternate Text

Alternate Text

Alternate Text

Alternate Text

Alternate Text

Eventyret venter dig Alternate Text

Alaska: USA’s vildeste stat

Alaska er fyldt med vildskab! USA’s største stat bugner med storslåede naturoplevelser og et vildt dyreliv, der godt kan få dig til at kigge dig en ekstra gang over skulderen!

Her er det naturen og dyrelivet, der sætter dagsordenen. Og du kan næsten ikke undgå at møde nogle af Alaskas indfødte indbyggere i form bjørne, elge, ulve og ørne – eller hvaler, sæler og søløver, hvis du stikker til søs og fx tager på hvalsafari.


Alaska: Vild, vildere, vildest

USA’s største stat er en oplevelse helt i særklasse. Alaska er et must for dem, der sætter pris på vild natur, et dyreliv i en klasse helt for sig og et landskab med snedækkede bjergtoppe, brusende floder, vilde gletsjere og store udstrakte skovområder.

Landets enorme areal gør, at flere indbyggere i fx Anchorage har en ekstra bred garage i baghaven, der i mange tilfælde indeholder et lille fly. Nogle af disse fly er udstyret med udskiftelige landingsstel: Om sommeren fungerer de som vandfly med pontoner, mens vinterudstyret består af et landingsstel med ski, så flyet kan lande på de frosne søer.

Du behøver dog ikke have flycertifikat for at besøge Alaska. Vejnettet er ret veludbygget, og du kan både opleve Alaska i udlejningsbil og i motorhome – og dermed komme rundt og opleve Alaska på fire hjul.


Tag toget: Stig ombord på Alaska Railroad

Du kan også tage toget i Alaska: Alaska Railroad kører passagertog mellem havnebyen Seward, Anchorage og Fairbanks. Jernbanen krydser gennem Alaskas storslåede landskaber, og du kan bare læne dig tilbage og nyde udsigten – fx fra togets panoramavogn.

Undervejs kan du stå af i Denali National Park og opleve en af USA’s mest imponerende nationalparker, som også byder på USA’s højeste bjerg, der tidligere hed Mount McKinley, der rager hele 6.194 meter op i himlen. En af de mest populære måder at opleve Denali National Park på, er med en rundflyvning op i højderne omkring Mount McKinley.

Når du er færdig med at udforske Denali National Park, hopper du på toget igen, og fortsætter videre til Fairbanks – eller tager retur til Anchorage. Du kan også vælge at fortsætte med toget ned til havnebyen Seward, hvor du kan få endnu flere naturoplevelser, fx i form af en hvalsafari ud i Kenai Fjords National Park, hvor der næsten er garanti for at spotte hvaler og andre eksotiske havdyr.


Sommersæsonen er kort i Alaska

Alaska ligger så langt mod nord, at sæsonen er kort. I hvert fald hvis der skal være en nogenlunde chance for godt vejr. Foråret kommer først sent til Alaska, så højsæsonen ligger i juni, juli og august, inden vejret igen begynder at blive mere ustadigt i september.

Mens Alaska bugner af naturoplevelser, skal du ikke vælge Alaska, hvis du drømmer om storbyferie. Men derfor bør du alligevel bruge mindst en dag i Alaskas største by Anchorage, som bl.a. byder på flere museer, der bl.a. opruller Alaskas interessante historie som tidligere russisk territorium, inden USA købte Alaska af Rusland tilbage i 1867.

Dengang var der mange amerikanere, der mente at USA havde købt katten i sækken ved at købe Alaska fra Rusland. Men den kritik forstummede hurtigt, da der blev fundet guld i Alaska i slutningen af 1800-tallet. Og i dag henter USA bl.a. masser af råolie op fra undergrunden under Alaska.


Taxfree shopping i Alaska

Alaska og Anchorage er også interessant set med shopping briller. Alaska har nemlig ingen moms eller sales tax, så du kan altså shoppe ”toldfrit” uden moms i Alaska.

Endelig så er Anchorage kendt for sine mange mikrobryggerier, der servicerer byens indbyggere med godt øl hele året rundt – også i de lange kolde vintermåneder.

Top
google-site-verification: googledede761670f5488f.html