Bestil et tilbud - gratis og uforpligtende

Alternate Text

Rejsen skal indeholde:
Sæt mindst ét flueben

Alternate Text

Alternate Text

Alternate Text

Alternate Text

Alternate Text

Alternate Text

Eventyret venter dig Alternate Text

Øllet flyder i stride strømme i The Mile-High City - Denver i Colorado

Befolkningen i USA kan godt lide øl, men især i Denver, der med godt 3 millioner mennesker er hovedstad i delstaten Colorado i Midt vesten. Byen ligger på en højslette cirka 1600 over havet og bliver også kaldt The Mile High City. Ølfremstilling er populært og ved at følge en øl rute, får du et godt indblik i millionbyens liv, kultur og historie. Ikke mindre end 200 forskellige typer øl på omkring 70 hovedsageligt mindre mikrobryggerier fremstilles i byen.  Hovedparten af øllet sælges som fadøl i alle afskygninger og med en styrke på helt op til 17 procent alkohol. Det hele startede i 1850 under guldgravertiden, hvor de første mindre bryggerier så dagens lys.  To tyske immigranter Adolph Coors og Jacob Schhueler etablerede i 1873 et bryggeri.  De købte en opskrift fra en tjekkisk immigrant og grundlagde deres bryggeri som fik navet Coors. Deres øl blev hurtig populært i by og omegn og ikke mindst blandt de mange guldgravere, som stadig var i området. Senere udviklede og ekspanderede bryggeriet Coors sig og solgte øl i hele USA. I nyere tid indgik Coors i en fusion med den førende canadiske bryggerikoncern Molson. I dag er Molson/ Coors blandt de 5 største bryggerikoncerner i verden.

Øl ruten                                                                                                                                                 
Men i kølvandet eller malt strømmen på gigantbryggerierne opstod en underskov af mikrobryggerier. Således også i Denver, og de sidste 40-50 år er det gået hurtigt, hvor det ene efter det andet mikrobryggeri et trådt frem på scenen med stor succes. Byens turistorganisation Visit Denver har i samarbejde med 35 bryggerier lavet en såkaldt  ”Denver Beer Trail” populært kaldet øl ruten. Mikrobryggerierne ligger stort set alle i byens centrum inden for et areal på 5x5 km. Her er der lavet fire ruter, som kan gennemføres på rimeligt kort tid til fods, men det er da også nødvendigt, hvis man får prøvesmagt for mange typer øl. Visit Denver har udgivet en lille turguide om øl ruten med rutebeskrivelse (kort over bydelene, hvor bryggerierne ligger)) samt en kort præsentation af hvert enkelt af de 35 bryggerier. De fleste har egne restauranter og pubber, hvor du kan få et enkelt måltid mad eller en finere menu, hvori øl indgår i mange af opskrifterne, hvor kokkene har tryllet med øl smagen i retterne.

Det ældste bryggeri                                                                                                                                               
Det ældste mikrobryggeriet er Tivoli Brewing Co. Tap House. Det åbnede allerede i 1859  og de første kunder var guldgraverne som strømmede til Denver for at søge lykken i bjergene omkring byen. Det ligger cirka 15 minutters gang fra byens cirka tre km lange indkøbsgade med en masse mærkevarer- butikker, restauranter og pubber. I gaden er der i øvrigt er gratis bustransport  dagen igennem. Gratisbusserne kører  hele gaden igennem fra Union Station mod nord (herfra er der tog hver halve time til Denvers Internationale lufthavn) og til Denver Civic Center mod syd. Det  ligger  få hundrede meter fra staten Colorados Parlamentsbygning (State Capitol).                          Et andet kendt bryggeri i byen, jeg besøgte på øl ruten var Wynkoops Brewing Company, der ligger få hundrede meter fra Union Station. Dette bryggeri blev etableret i 1988 og en af brygmestrene, som var med til etableringen, var Denvers senere borgmester og guvernør i Colorado, John Hickenlooper, der i dag repræsenterer demokraterne i Senatet i Washington.  Han er dog ikke med i bryggeriet mere. Men som bryggeriets manager sagde, så skader det jo ikke bryggeriets renommé, at den tidligere borgmester, guvernør og nuværende Senator var med til at grundlægge bryggeriet. Et stykke syd på ad indkøbsgaden 16. Street Mall ligger Yard House bryggeriet. Her kan du prøvesmage et af de største udvalg af fadøl fra ikke mindre end 100 forskellige haner med blandt  andet øltyper fra alle dele af verden. I forbindelse med bryggeriet findes en kæmpestor restaurant. På 16. Street Mall besøgte jeg også Rock Bottom Restaurant og Brewery på hjørnet af 16. Street og Curtis Street cirka 500 meter fra Colorado Convention Center, et kæmp kompleks, hvor der afvikles kongresser med op til 10.000 deltagere.                                                                                                                                        

Top
google-site-verification: googledede761670f5488f.html