2 voksne & 2 børn u/12 år i delt dobbeltværelse fra kr. 15.495
2 voksne i delt dobbeltværelse fra kr. 20.495
Prisen er inkl. fly t/r, hotel alle nætter og lokal transfer.
For ændringer eller andre kombinationer – spørg USA Rejser.
USA Rejser tager forbehold for prisændringer og udsolgte datoer/dyrere rejseperioder.
Alle priser er angivet per person i delt værelse. Tillæg for afrejse i perioden 11/6-31/8
Velkommen til Jamaica - Caribiens tredjestørste ø. Dette eksotiske paradis, som er placeret lidt syd for Cuba, er rigt på spændende kultur og smukke naturoplevelser. Her er noget for enhver smag lige fra kridhvide sandstrande til adrenalinpumpende oplevelser, og rejser du med os hos USA Rejser kan du opleve meget mere end det. Vi giver dig nemlig mulighed for at tage på en fantastisk rundrejse, der lader dig blande storby- og strandferie.
Her kan du læse lidt mere om, hvad du kan opleve på vores version af en optimal rundrejse til Jamaica på 13 dage!
Rundrejsen starter i New York, som er et absolut must for enhver rejseglad type med hang til unikke oplevelser. New York er en by, du bare må opleve! Kom til tops i Empire State Building, stå midt på Times Square og lad dig omringe af mennesker og neonskilte, gå på den ikoniske Brooklyn Bridge eller slap af i Central Park. New York er også byen, hvor du kan spise noget af den allerbedste og mest varierede mad i hele verden. En stor oplevelse i sig selv er også at bevæge sig ud i morgentrafikken i gaderne; når de lokale newyorkere er på vej på arbejde, hersker der en helt særlig og travl stemning, som er unik for New York!
Næste stop på rundrejsen er Negril på Jamaicas vestlige kyst! Her finder du blandt meget andet den populære strand Seven Mile Beach, som er kendt som én af de bedste strande i verden. Vi du snorkle, er Negril Marine Park det oplagte sted at tage hen, og efter dagens strabadser må du ikke snyde dig selv for ægte, lokal reggaemusik på de mange lokale barer på kysten. På din kør selv-ferie til Jamaica er du herre i eget hus, hvad angår dine stop og dine oplevelser, og du bestemmer derfor selv, hvilke oplevelser der skal præge din rundrejse.
Næste og sidste stop på turen er Montego Bay, som ligger på Jamaicas nordkyst. Her er der uanede muligheder for aktiviteter til lands og til vands. Som prikken over i’et kan du besøge Nine Mile, som er stedet, hvor Bob Marley er født og begravet.
Med vores rundrejse til Jamaica på 13 dage er du sikret en helt unik kombinationsrejse, hvor du oplever det bedste fra forskellige verdner; det pulserende storbyliv i New York og verdens bedste strande på Jamaica.
Nedenfor ser du en mere detaljeret oversigt over, hvordan du kommer til at bruge dine 13 rejsedage; hvad du kan opleve, hvornår du rejser videre, og hvordan du bedst kan sætte dit eget præg på din kør selv-ferie til Jamaica.
Dag 1-5
Byen der aldrig sover, The Big Apple – kært barn har mange navne. New York City er den folkerigeste by i USA. Uden tøven må man sige, at New York City er en af de mest kendte byer i verden. Tag en tur i Empire State Building eller det nye One World Trade Center Observatory. Stå på Times Square hvor pladsen er fyldt med alverdens neonskilte eller spis på nogen af de lækreste restauranter i USA. Tag en spadseretur på Brooklyn Bridge og tag ned til Little Italy og China Town – Eller hvad med at tage en sejltur ud til Frihedsgudinden? Central Park danner rammen for en dejlig dag ude i naturen, selv om parken ligger midt inde i storbyen. I parken kan du næsten ikke høre trafikken, så det føles som at være langt ude i skoven. Hop på en af de mange hestevogne, som tager dig gennem parken og nyd dette fristed midt i en af verdens mest hektiske byer.
Dag 5-9
Flyvetid: ca. 4 timer
Efter nogle spændende dage i New York går turen med fly til Jamaica. På øens vestlige kyst finder man den hyggelige by Negril. Her kan man bl.a. nyde den smukke solnedgang fra den hvide sandstrand, Seven Mile Beach, som er en af de bedste strande i verden. I Negril Marine Park er det oplagt at snorkle og her kan man gå på opdagelse i naturparken, som er hjemsted for et virkelig smukt koralrev. Er man blevet sulten efter en dag med oplevelser, kan det stærkt anbefales at besøge Ricks Café. Her kan man sidde og nyde sin lækre mad, mens vovehalse springer ud fra den klippe, som caféen ligger på toppen af. Ønsker man at opleve reggaemusik i genrens hjemland, så bør man besøge en af de lokale barer, som man finder langs Jamaicas smukke vestkyst.
Dag 9-13
Kørsel: ca. 80 km. Lokal transfer.
Efter nogle utroligt hyggelige dage i Negril går turen til Montego Bay på Jamaicas nordkyst, hvor man finder aktiviteter for børn såvel som voksne. Herfra er det oplagt at tage en halvdags udflugt til det populære Dunn’s River Falls. De smukke vandfald er bl.a. kendte for at have lagt scene til den første James Bond film ”Dr. No” fra 1962. I Montego Bay kan man besøge det storslåede Rose Hall. På det smukke slot kan man om aftenen komme på en nervepirrende tur, hvor man hører fortællingen om den hvide heks, Annie Palmer, som efter sigende stadig hjemsøger Rose Hall. Når man besøger, Jamaica er det meget oplagt at sætte sig ind i reggaemusikkens historie og hvilken bedre måde at gøre det på end at besøge Nine Mile, stedet hvor Bob Marley er født og begravet. Bob Marleys mausoleum, som vedligeholdes og styres af medlemmer af Marley-familien, er bestemt et besøg værd.
Jamaica har følgende inkluderet:
De, der har specielle ønsker til drømmerejsen, kan bruge dette som inspiration. Vi sammensætter hele kør-selv-ferien, så det passer præcist til jeres ønsker og behov, med hoteller andre steder, anden biltype, start og slut i forskellige byer eller flere/færre overnatninger.
Velkommen til USA Rejsers verden - Vi gi’r råd til en bedre ferie