Jazzen blev født i New Orleans
Jazzmusikken har gjort sydstatsbyen New Orleans i Louisiana verdensberømt. Når du går rundt i den gamle by kan du faktisk høre jazzmusik overalt. Jeg slentrer rundt i en af de små gader, mens solen skinner ubønhørligt fra en skyfrihimmel og varmen er trykkende her. Inden længe når jeg frem til en større plads med bænke og et grønt område, hvor en svag brise blæser ind over parken fra Mississippi floden, der kun ligger mindre end hundred meter borte. Min vandretur har ført mig frem til den gamle franske bydel i New Orleans midte, og jeg er på udkik efter jazzens fødested. Og jeg behøver da heller ikke gå ret længe, før jeg høre de insisterende rytmer fra et traditionel jazzorkester. På pladsen foran parken har fem musikkere opstillet deres instrumenter og nogle stole, og fra denne lille base spiller de jazzmusik. Rytmerne blander sig med bilernes motor summen rundt omkring i gaderne. Der er tale om et malerisk miljø her i den gamle by med de flere hundered år gamle bygninger med de franske altaner og udvendige trapper op til 4. sals højde.
Musikken udviklede sig
I en nærliggende café køber jeg mig en øl og sætter mig i solen og nyder musikken i baggrunden. Jazzen opstod i slutningen af 1800- tallet. Det var det eneste sted i den nye verden, hvor slaver fik lov til at eje trommer. Voodoo ritualer blev åbent tolereret, og velbesøgt af de rige såvel som de fattige, sorte og hvide, og de indflydelsesrige og de anonyme. Det var i New Orleans, at de lyse glimtende blæseinstrumenter blandede sig med den mørke rumlen fra afrikanske trommer. De lokale musikanter tog lyden og satte den sammen med den musik, de hørte i kirker og den musik, de hørte i barer. Resultatet blev en ny musik, en vild, jublende musik fremført af trommer, trompet og klarinet. Den ny musik fik folk til at føle sig velkommen og til at føle sig i live og som fik dem til at danse. Det de hørte, mens de dansede var en ny musik, som ingen havde hørt før og ingen havde spillet før, som her i New Orleans. Jazz was born. De lærde debatterer til stadighed, hvornår jazzen blev født. Var det i 1895, da Buddy Bolden startede sin første band. Andre vil sige 1917, da Nick LaRocca og hans Original Dixieland Jazz Band indspillede den første Jazzplade, "Livery Stabil Blues." Men et er sikkert, Jazzen blev født i New Orleans omkring århundrede skiftet. Med dansen og musikken fødtes også måden at gennemføre den glade musik på, nemlig ved at gå gennem byens gader som i en parade spillende glad musik. Og den glade musik kan faktisk høres døgnet rundt i alle del af den gamle by.
Halvmånebyen
New Orleans kaldes også halvmånebyen på grund af dens placering langs Mississippi-floden, hvor den er omgivet af vand overalt dels af den store sø Lake Pointchartrain samt af sumpe og maskland. Selve byen har omkring 400.000 indbyggere mens Stor New Orleans har cirka 1,5 million indbyggere. Her i New Orleans taler man ikke om "Uptown" og "Downtown", men om "Riverside" og "Lakeside". Kommer man til byen fra nord, kan man køre over Lake Pontchartrain Causeway, der med sine 38 km er verdens længste bro, der udelukkende går over vand. Det var franskmanden Jean-Baptiste Le Moyne de Bienville, der grundlage byen i 1718. Han gjorde byen til hovedstad i Louisiana-territoriet, som dengang var en fransk koloni. De første indbyggere var fortrinsvis franskmænd og til dels også spaniere og deres børn blev kaldt kreolere. Selvom ægteskab i begyndelsen af 1700-tallet mellem hvide og farvede var forbudt, opstod der en blandingsrace ”af hvide og farvede” og betegnelsen "kreoler” blev udvidet til også at gælde denne gruppe. I 1760-erne fordrev englænderne franskmændene fra provinsen Acadienne i New Brunswick, Nova Scotia og Newfoundland. Og disses mennesker som kaldtes Acadienner slog sig ned i Louisiana, især i den sydvestlige del af staten, men også i New Orleans. Navnet Adrienne blev senere forvansket til cajun, og denne betegnelse er i dag navnet for alle fransktalende i Louisiana.
Gamle huse
Under min spadseretur i det franske kvarter, kom jeg forbi de mange huse, der er præget af den spanske periode, mens gadenavnene stort set alle er franske. I Bourbon Street (Rue Bourbon), kom jeg forbi adskillige forskellige restauranter, værtshuse, voodoobutikker og meget andet. Det er også her at mange af husene har de særlige smedejerns-balkoner med meget imponerende beplantninger. Desuden findes her en lang række historiske bygninger blandt andet St. Louis-katedralen, Pont Alba-bygningerne, Presbytere og Calbildo. Byen er kendt for sine madkultur og har en lang række berømte restauranter som blandt andet Antoines, Arnaud's, Brennan's og Delmonico. Men det er også muligt at få god mad på et lavere niveau. Her kan du eksempelvis prøve nogle af de mange cajun-specialiteter, der fås mange steder i byen, hvor især fisk og skaldyrsretter er i højsædet.
Flodruten
Hvis du vil prøve andre spændende oplevelser her i staten Louisiana kan det anbefales at tage en tur af flodruten, som blev anlagt allerede i 1827. Den er cirka 110 km lang og løber vest for New Orleans og langs begge bredder af Mississippi - USA længste flod på cirka 4000 km - hele vejen fra New Orleans til statens hovedstad Baton Rouge. Her kan du se og opleve en masse historie om befolkningen i sydstaten ikke mindst om den rigdom, som sukkerbaronerne skabte sig i 1800- tallet med basis i brugen af slaver til det hårde arbejde i plantagerne. Området omfatter floden, diger og tilstødende landområder med kulturelle attraktioner. Blandt sidstnævnte er en lang række berømte og kendte plantage hovedbygninger eller palæer, de fleste bygget af velhavende sukkerrørsplantageejere i græske Revival stil. Der findes i dag 10 renoverede plantagepalæer langs flodruten- alle sammen et besøg værd. Tre interessante plantager som kan nås på en dagstur via flodruten fra New Orleans er Laura Plantation, Houmas House og Plantation og Oak Alley Plantation.
