Charmerende Østcanada

Start i Toronto & slut i Québec

Priser fra 16.995

2 voksne & 2 børn u/12 år i delt dobbeltværelse fra kr. 16.995

2 voksne i delt dobbeltværelse fra kr. 22.995


Prisen er inkl. fly t/r, hotel alle nætter og standard SUV billeje. 
For ændringer eller andre kombinationer – spørg USA Rejser. 
USA Rejser tager forbehold for prisændringer og udsolgte datoer/dyrere rejseperioder. 
Alle priser er angivet per person i delt værelse. Tillæg for afrejse i perioden 11/6-31/8

Bestil et tilbud - gratis og uforpligtende

Alternate Text

Rejsen skal indeholde:
Sæt mindst ét flueben

Alternate Text

Alternate Text

Alternate Text

Alternate Text

Alternate Text

Alternate Text

Eventyret venter dig Alternate Text


Fantastiske Østcanada - 22 dage

Oplev den canadiske østkyst med sine mange kontraster med alt lige fra storbyer til imponerende nationalparker og dyreliv. Denne rundrejse giver rig mulighed for at slappe af og nyde den flotte natur. Montreál og Québec er med sine franske rødder, to m eget charmerende byer m ed mange cafeer og fransk e restauranter.

 

Dag for dag program

Dag 1-3

Toronto, ON

CN Tower er den mest berømte og let genkendelige bygning i byen. Tårnet er
553,3 m højt og var indtil 2007 det højeste fritstående bygning. Øverst oppe kan man både spise i restauranten, nyde udsigten eller hvis man er en vovehals, kan man gå på kanten med sikkerhedsudstyr på. Den multietniske bydel Kensington market byder på butikker med tøj og mad med inspiration fra hele verden og er specielt kendt for sine små markeder. Er man til ishockey, er der mulighed for at se en kamp med Toronto Maple Leafs – tag ind og oplev den intense stemning der er under kampen. Er man til det lidt mere historiske, så er Distillery District fra 1800-tallet, bygget i viktoriansk stil, et spændene sted at tage hen. Området er også kendt for at være brugt som baggrund i mange spillefilm.

Dag 3-4

Niagara Falls, ON

Kørsel: ca. 125 km.
Ingen tur til det østlige Canada er fuldendt, uden man kommer forbi Niagara Falls. Niagara Falls ligger ca. 2 timer fra Toronto. For at få den bedste udsigt skal man holde sig til den Canadiske side, hvor enorme vandmasser vælter ned i dybet af de kæmpe vandfald. Niagara Falls er i dag omringet af kæmpe skyskraberhoteller, hvor man ofte kan få et værelse med udsigt over det enorme naturfænomen. En tur med båden Maid of the Mist, som sejler helt op til vandfaldene, kan varmt anbefales. Et godt fif er at bestille tid på en restaurant med udsigt over vandfaldene – det er altid en stor succes!

Dag 4-6

Killarney, ON

Kørsel: ca. 525 km.
Killarney ligger ved The Georgian Bay ved indgangen til den berømte North Channel. Den smukke vilde natur er i mange år blevet brugt til pelsjagt og fiskeri. Hvert år tiltrækkes turister verden over, og der er gode muligheder for vandring, ro i kano, dykning, klatring og meget mere.

Dag 6-8

Algonquin Provincial Park, ON

Kørsel: ca. 325 km.
Algonquin Provincial Park er Canadas ældste Provincial Park og grundlagt i 1893. Her kan ses alt fra fugle, reptiler og elge til sortbjørne. I parken er det muligt at få guidede ture, så man både hører historien om parken, lærer om de forskellige dyrearter, men også hvis man fx skulle føle sig utryg i forhold til bjørnene, selvom de som udgangspunkt ikke kommer tæt på mennesker. Parken byder også på mange fysiske aktiviteter og med en størrelse som ca. svarer til Sjælland, er der nok at byde på.

Dag 8-10

Mont-Tremblant, QC

Kørsel: ca. 425 km.
Mens Mont-Tremblant om vinteren er et skiresort, så forvandler de milde somre nationalparken til et fantastisk sted fyldt med liv. I sommermånederne er der utallige spændende aktiviteter at foretage sig i denne smukke nationalpark. Her
er over 400 søer, som er velegnede til at svømme i, og 6 floder der lægger op til hyggelige kanoture og fiskeri. Derudover kan man i parken bl.a. spille golf, hike og cykle. Nationalparken er rig på fascinerende dyreliv. Man kan f.eks. se sortbjørne, ulve, bævere og elge, der holder hjemme her.

Dag 10-12

Montréal, QC

Kørsel: ca. 125 km.
Da Montréal i 1642 blev grundlagt, hed byen Ville-Marie. I dag har Montréal 3,4 mio. indbyggere, og er den næststørste fransktalende by i verden. I Montréal finder man gode restauranter, shoppingmuligheder, gæstfrihed og kultur. Tag evt. hen i Plateau Mont Royal-kvarteret, hvor de har mange sjove butikker. I den gamle bydel med brostensbelagte gader får man næsten følelsen af at være i Europa.

Dag 12-15

Québec, QC

Kørsel: ca. 250 km.
Québec City er den ældste havneby i Canada og blev grundlagt i 1608. Den gamle bydel er befæstet med en mur rundt om byen, og er på UNESCOs særlige liste over bevaringsværdige byer. Her kan man bl.a. besøge Notre Dame-katedralen, der er den ældste kirke i Canada. Udenfor bymurene er arkitekturen mere moderne,
som man kender fra de fleste storbyer i dag. Besøg fx Montmorency Falls som er 30 m højere end Niagara Falls. Tag en tur i en cable car som tager dig forbi vandfaldene og giver dig en unik oplevelse fra luften.

Dag 15-17

Grand Falls

Kørsel: ca. 385 km.
Efter nogle dejlige dage i byen, er det tid til at komme ud i naturen igen. Turen går til det fantastiske vandfald Grand Falls som er det største i østcanada med et fald på 23 meter, kun overgået af Niagara Falls. Grand Falls ligger i et natursmukt område og byder på mange udendørs aktiviteter som fx vandring og klatring.

Dag 17-20

Prince Edward Island

Kørsel: ca. 475 km.
På Prince Edward Island ligger den lille, men smukke Prince Edward Island National Park ud mod St. Lawrence bugten. Parken er kendt for sine lange, brede sandstrande, hvoraf mange er under opsyn af livreddere i højsæsonen, så du
er i sikre hænder, hvis du er frisk på en dukkert. Der findes et godt netværk af vandrestier og boardwalks som tager dig gennem et meget varieret
kystterræn fra saltvandsmarsk og sandklitter til skovområder. Her er det muligt at leje cykler. Øens største by hedder Charlottetown og betegnes som Canadas fødested i 1864.

Dag 17-22

Halifax

Kørsel: ca. 325 km.
Halifax er hovedstaden i provinsen Nova Scotia og det var her at englænderne i 1749 placerede deres flådebase for at styrke de britiske besiddelser i området. Derfor hører Halifax til blandt Canadas ældste byer. Caféer og udendørs
spisesteder har travlt ved havnefrontens velbevarede pakhuse. Her nydes friskfangede fisk og skaldyr i historiske omgivelser. Få minutters
gang derfra ligger de mange kulørte træhuse på rad og række i de stejle gader, der fører op til bymidten. De lokale kalder ydermere også deres by for ”Træernes by” på grund af otte større parker, som alle ligger inden for bygrænsen.
Besøg The Maritime Museum of the Atlantic og kom tæt på historien om Titanic. Halifax
er nemlig byen hvor de fleste omkomne fra Titanic-forliset i 1912 er blevet begravet.

Top
google-site-verification: googledede761670f5488f.html